AI-chatbot på sundhed.dk
Systemet er en generativ AI-chatbot på sundhed.dk, der besvarer borgernes spørgsmål om sygdom, symptomer og behandling ud fra sundhedsfagligt kvalitetssikret indhold i Patienthåndbogen.
Hvor bruges systemet og hvad bruges det til?
Systemet er en AI-chatbot på den borgerrettede del af sundhed.dk, som er den fællesoffentlige sundhedsportal. Chatbotten besvarer borgerspørgsmål om symptomer, sygdom og behandling og understøtter informationssøgning på portalen. Hensigten er ikke at erstatte lægefaglig rådgivning, men at fungere som en første informationskanal, der leder borgeren videre til relevant indhold i Patienthåndbogen.
Hvornår blev det implementeret?
Systemet blev taget i brug den 13. april 2026 ifølge Politiken (gengivet af ITWatch). En regelbaseret chatbot har eksisteret på portalen siden 2020 (implementeret af SupWiz under Covid-19), og pilotprojektet med generativ AI blev igangsat i foråret 2024.
Hvordan gør systemet brug af kunstig intelligens?
Systemet anvender generativ AI (LLM-baseret) i en styret "grounded" model, hvor AI'en er koblet til sundhed.dk's eget indhold frem for det åbne internet. Modellen forstår brugerens spørgsmål i naturligt sprog og genererer svar i naturligt sprog, men svarene synthetiseres udelukkende ud fra sundhedsfagligt kvalitetssikret indhold i Patienthåndbogen. Det svarer teknisk til en Retrieval Augmented Generation-tilgang (RAG). Den konkrete underliggende sprogmodel er ikke offentligt oplyst.
Hvilke data er blevet brugt til at træne algoritmen?
AI-chatbotten er ikke trænet på borgernes sundhedsdata, men fungerer oven på en kuratoret vidensbase bestående af Patienthåndbogen – sundhed.dk's mest besøgte borgerrettede indhold, der indeholder sundhedsfagligt kvalitetssikret viden om sygdomme, symptomer og behandling. Der er ikke fundet oplysninger om træningsdata for den underliggende sprogmodel.
Hvilke sikkerhedsforanstaltninger findes der?
Den primære sikkerhedsforanstaltning er, at svarene udelukkende genereres ud fra sundhed.dk's egne sundhedsfagligt kvalitetssikrede data, hvilket mindsker risikoen for hallucinationer og faktuelle fejl. Chatbotten præsenteres ikke som en erstatning for lægefaglig rådgivning, og brugerne henvises til professionel hjælp, hvis relevant.
Har systemet været afprøvet gennem f.eks. pilotprojekter? Blev der identificeret konkrete (etiske, juridiske, tekniske) udfordringer? Blev disse udbedret? Hvordan?
Pilotprojektet blev igangsat i foråret 2024 med en AI-generativ søgemaskine på Patienthåndbogen. Ifølge enhedschef Peter Palitzsch Christensens oplæg på e-Sundhedsobservatoriet 2025 var dele af projektet live pr. april 2025, mens andre dele afventede test. Identificerede udfordringer omfatter faglig troværdighed og hallucinationsrisiko (håndteret ved at binde modellen til Patienthåndbogen) samt uafklarede juridiske spørgsmål vedrørende evt. fremtidig adgang til borgernes sundhedsdata.
Hvordan er begrundelsen for indføring af systemet?
Antallet af månedlige besøgende på Patienthåndbogen faldt fra 1,5 mio. i januar 2025 til 1 mio. i november 2025 – en tilbagegang på 31 %. Faldet tilskrives i høj grad Googles AI-oversigt, som viser AI-genererede svar øverst i søgeresultaterne og skubber troværdige sundhedskilder ned. sundhed.dk ønsker at fastholde borgerne på fagligt funderede kilder, at kunne besvare de mange sundhedsspørgsmål som den eksisterende chatbot ikke kunne svare på, og at videreudvikle chatbot-servicen fra Covid-æraen.
Er lignende systemer blevet implementeret andres stede? Eventuelt, hvilke erfaringer er der derfra.
Skjoldbruskkirtelkræft-chatbot på Rigshospitalet: Udviklet i samarbejde med 2021.AI og Microsoft (platformen GRACE), besvarer spørgsmål fra patienter med mistanke om skjoldbruskkirtelkræft. Endometriose-chatbot på OUH: Afprøvet på Gynækologisk Afdeling D i Region Syddanmark 2022-2023 i samarbejde med SupWiz. Region Hovedstaden har tilkendegivet at ville bruge kunstig intelligens til at besvare patienthenvendelser via Min Sundhedsplatform.
Demokratiske udfordringer
Indførelsen af en offentlig AI-chatbot kan ses som et forsøg på at tilbagevinde information-infrastrukturen fra kommercielle AI-aktører (Googles AI-oversigt, ChatGPT m.fl.), der på sundhedsområdet er blevet danskernes primære informationskilde. Når borgere møder AI-genererede svar frem for selv at læse Patienthåndbogens kilder, flytter en del af kildekritikken fra borgeren til systemets udvalg og formulering – hvilket rejser spørgsmål om transparens i, hvordan svarene genereres.
Menneskeretlige overvejelser
Chatbotten behandler potentielt følsomme sundhedsoplysninger i brugerens spørgsmål, hvilket aktualiserer retten til privatliv (EMRK art. 8) og databeskyttelse (GDPR). Fejlagtige eller vildledende sundhedsoplysninger fra chatbotten kan berøre retten til sundhed, hvis borgere handler på forkert grundlag. Omvendt kan let tilgængelig, kvalitetssikret sundhedsinformation styrke lige adgang til sundhedsinformation uafhængigt af borgerens sundhedskompetencer og digitale erfaring.
