Juris Aktindsigt

Juris Legal ApS har udviklet løsningen i 2026. En første version blev i maj 2026 afprøvet med jurister med kommunal aktindsigt som fagområde, og løsningen blev videreudviklet på baggrund af deres tilbagemeldinger. Efter en juridisk og teknisk gennemgang i juli 2026 blev den gjort tilgængelig på Juris' platform for udvalgte organisationer, og fra august-september 2026 blev den gjort offentligt tilgængelig. Kommunale afprøvninger er i gang i efteråret 2026, og leverandøren forventer, at de første myndigheder tager løsningen i drift i 2026-2027. Platformen bag, som bruges til juridisk research, har været i drift siden 2024.

Løsningen bruger store sprogmodeller, leveret gennem Microsoft Azure OpenAI Service, inden for en fast, regelstyret arbejdsgang. Hver juridisk vurdering foretages på grundlag af Juris' regelbog for aktindsigt, som er udarbejdet af jurister, og af de retskilder, løsningen henter og henviser til i sin begrundelse. Sagsbehandleren får på hvert trin en begrundet vurdering med henvisning til lov og praksis, og svarudkastet skrives på grundlag af de vurderinger, sagsbehandleren har godkendt. Værktøjet laver ikke forudsigelser om personer og træffer ingen afgørelse; det er beslutningsstøtte, hvor sagsbehandleren godkender hvert væsentligt trin og kan tilsidesætte enhver konklusion.

Juris træner ikke egne modeller og finjusterer ikke de sprogmodeller, løsningen bruger; det er generelle sprogmodeller, som Juris anvender gennem Microsoft Azure OpenAI Service. Myndighedens sager og dokumenter bruges ikke til træning, hverken af Juris eller af Microsoft. Den juridiske viden i løsningen ligger i Juris' regelbog for aktindsigt, som er udarbejdet af jurister, og i de danske retskilder (lov, forarbejder og praksis), som løsningen henter sine henvisninger fra.

Datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse. Myndigheden er dataansvarlig, og Juris Legal ApS behandler oplysningerne som databehandler efter en databehandleraftale. Data krypteres under transport og i hvile, myndighedens sager og dokumenter bruges ikke til at træne modeller, og kørsler og dokumenter er afgrænset til den organisation og den bruger, der har oprettet dem. Adgang styres med roller pr. organisation, og indholdet af dokumenter og prompter indgår ikke i den tekniske fejlsporing. Før svarudkastet skrives, tjekker værktøjet dokumenterne for personoplysninger og markerer for sagsbehandleren, hvad der bør undtages.

Teknisk sikkerhed. Løsningen driftes i skyen hos Microsoft Azure og Google Cloud med adskilte udviklings- og produktionsmiljøer, ændringer frigives kontrolleret til produktion, og kode og afhængigheder scannes løbende for sårbarheder.

Model- og datasætsikkerhed. Hver kørsel er knyttet til en fast version af workflowet, så senere ændringer ikke påvirker en igangværende eller afsluttet sag. Ændringer i det juridiske indhold godkendes af en jurist hos Juris, før de frigives, og afprøves mod et sæt testsager.

Organisatoriske foranstaltninger. Hver AI-vurdering, godkendelse og tilsidesættelse logges på sagen, så forløbet kan dokumenteres over for en klageinstans, et tilsyn eller myndighedens databeskyttelsesrådgiver, og platformen fører en tilsynslog over AI-anvendelsen. Adgang til produktionsdata er begrænset til få navngivne medarbejdere hos Juris. Databehandleraftalen og myndighedens krav gennemgås som led i ibrugtagningen, myndigheden gennemfører sin konsekvensanalyse, før rigtige sagsoplysninger lægges ind, og leverandøren anbefaler, at sagsbehandlerne oplæres i at efterprøve forslagene, og at myndigheden oplyser om sin brug af AI.

Ja. En tidlig version blev i maj 2026 afprøvet med jurister med kommunal aktindsigt som fagområde, og deres tilbagemeldinger, især om afslagsgrunde, undtagelser, ressourcereglen i § 9, stk. 2 og meroffentlighed efter § 14, blev bygget ind i løsningen, så hvert af de spørgsmål i dag vurderes som et selvstændigt trin med godkendelse. Før frigivelsen i sommeren 2026 gennemgik Juris løsningen juridisk og teknisk, og i efteråret 2026 afprøves den sammen med kommuner, hvis erfaringer indgår i den løbende udvikling, blandt andet et særskilt spor for partsaktindsigt efter forvaltningsloven.

Det retlige spørgsmål, som fylder mest hos myndighederne, er behandlingsgrundlaget for AI-beslutningsstøtte i aktindsigtssager. Datatilsynets praksis kræver et klarere retsgrundlag, jo mere indgribende behandlingen er, og et lovforslag om offentlige myndigheders brug af AI ved behandling af personoplysninger var i høring fra 16. september til 12. oktober 2026. Juris har udarbejdet et notat om spørgsmålet til brug for myndighedens konsekvensanalyse. Løsningen er indrettet efter tre principper: Værktøjet laver ikke forudsigelser om personer, forslagene kan efterprøves mod sagens dokumenter, og sagsbehandleren træffer afgørelsen.

Myndighederne oplyser selv, at en aktindsigtssag typisk tager 7-25 timer (Justitsministeriets redegørelse om offentlighedsloven, 2017), og antallet af anmodninger er siden steget kraftigt, mens bemandingen ikke er fulgt med. De AI-værktøjer, myndighederne hidtil har taget i brug til aktindsigt, hjælper med den administrative del af sagen, altså fremfinding og anonymisering af dokumenter, brevskabeloner og journalisering. Den juridiske del, undtagelserne i §§ 19-35, meroffentlighed efter § 14, ressourceskønnet efter § 9, stk. 2 og begrundelsen, løses i dag manuelt og lægger beslag på både sagsbehandlere og jurister. Værktøjet retter sig mod denne juridiske del. Formålet er ifølge leverandøren at spare tid og at gøre vurderingerne mere ensartede og begrundede med henvisning til lov og praksis. Leverandøren angiver, at en vurdering og et svarudkast foreligger på under 15 minutter, og at den forventede tidsbesparelse på 3-6 timer pr. sag bygger på myndighedernes egne tidsangivelser.

Ja, men med et andet fokus. Det tværkommunale signaturprojekt "AI-aktindsigt" (Sønderborg, Vejen og Fredensborg Kommuner med Aktio som leverandør), som også findes i denne database (#175 og #434), automatiserer fremfinding af dokumenter, anonymisering og brevskabeloner, og KL forventede en besparelse på 33-50 % af tidsforbruget. ESDH-leverandørerne tilbyder tilsvarende AI-anonymisering (SBSYS, WorkZone, Acadre og F2 med Cleardox), og JO Informatik lancerede i september 2026 "Insight Tools Aktindsigter" med en generel ESDH-snitflade. Karnovs KAILA (#447) understøtter kommunale jurister mere generelt. De øvrige løsninger fokuserer på den administrative del (fremfinding, anonymisering og skabeloner), mens dette værktøj retter sig mod de retlige vurderinger: undtagelser, meroffentlighed, ressourceskøn og begrundelse.

Erfaringerne fra de eksisterende løsninger peger på to ting: Kommunerne kan spare betydelig tid på den administrative del, og retsgrundlag og reel menneskelig kontrol er de spørgsmål, tilsyn og ombudsmand stiller. Datatilsynet accepterede i 2024 offentlighedsloven og forvaltningsloven som grundlag for Sønderborg Kommunes udvikling af et AI-værktøj til aktindsigtssager (j.nr. 2023-212-0021), og det svenske datatilsyn IMY vurderede samme år, at den almindelige offentlighedslovgivning er tilstrækkeligt grundlag for et sprogmodelbaseret anonymiseringsværktøj i Lidingö kommune. Juris har indrettet løsningen efter de erfaringer: godkendelsestrin ved hver vurdering, dokumenteret forløb og ingen afgørelse uden en sagsbehandler.