Klyngeanalyse
Systemet bruges på Fredericia Bibliotek til at analysere brugersegmenter og deres adfærd for at forbedre forståelsen af brugernes behov og optimere bibliotekets tjenester og tilbud.
Hvor bruges systemet og hvad bruges det til?
Systemet bruges på Fredericia bibliotek til at analysere brugersegmenter og deres adfærd på biblioteket, med det formål at forstå brugernes behov bedre og dermed optimere bibliotekets tjenester og tilbud. I en klyngeanalyse af baggrundsdata identificerede man fire profiler på biblioteks-gængere: børneforælderen, senioren, funktionæren og den uddannelsessøgende. Funktionæren var eksempelvis karakteriseret ved at være ml. 50-59, kvinde, ansat som lærer, pædagog eller sygeplejerske og boende i en mindre by i oplandet. Analysen blev brugt strategisk til at målrette bibliotekets tilbud mod disse profiler.
Hvornår blev det implementeret?
Klyngeanalysen er umiddelbart blevet udført i 2012 og resultaterne brugt siden da.
Hvordan gør systemet brug af kunstig intelligens?
Til klyngeanalyser anvendes ‘unsupervised learning’, der er en metode inden for machine learning. Formålet med ‘unsupervised learning’ er at finde naturlige grupperinger, relationer eller karakteristika i dataene uden forudgående viden om, hvad der skal findes. Det er nyttigt, når der ikke er klare outputværdier at træne modellen på, eller når man ønsker at opdage skjulte mønstre og information i dataene. Den meget eksplorative tilgang betyder, at klyngeanalyser kan have mange iterationer før man opnår et resultat, der beskriver systematikkerne i dataene og før man har fundet den algoritme, der beskriver dataene bedst. Der er blevet brugt en klyngeteknik, der kaldes “two-step clustering”, der er særlig god til klyngeanalyser af stort talmateriale.
Hvilke data er blevet brugt til at træne algoritmen?
Fredericia Bibliotek har haft et konsulentfirma til at afdække de profiler, der anvender biblioteket. I undersøgelsen blev der udsendt et spørgeskema til brugerne for at indsamle baggrundsoplysninger om dem. I alt blev der modtaget 1.908 besvarelser. Det fremgår dog ikke klart, hvilke specifikke data der er blevet indsamlet i disse besvarelser, men oplysningerne omfatter blandt andet livsfase, alder, bopæl, værdier, livsstil, biblioteker og brugen af disse.
Hvilke sikkerhedsforanstaltninger findes der?
Det er ikke klart om der har været nogle specifikke sikkerhedsforanstaltninger i forhold til anonymisering af data om brugerne.
Hvordan er begrundelsen for indføring af systemet?
Formålet har været at få en bedre viden om bibliotekets brugere. Hvilke brugertyper kan der identificeres blandt brugerne af Fredericia Bibliotek? Har brugertyperne fællestræk eller er de vidt forskellige? Og hvad er de forskellige brugertypers holdning til, vurdering af, og tilfredshed med, bibliotekerne?
Er lignende systemer blevet implementeret andres stede? Eventuelt, hvilke erfaringer er der derfra.
Klyngeanalyser anvendes inden for en række forskellige fagområder til at identificere mønstre og gruppere objekter baseret på deres egenskaber og karakteristika.